Indoor Skiing eller indendørs skiløb kommer typisk i to versioner. Enten i en stor nedkølet hal/en gigantisk fryser, hvor man kører på sne lavet med snekanoner, eller på et nylontæppe, der kører rundt som et løbebånd, så man har en uendelig piste at køre på.
I Danmark har vi ikke nogle store indendørs anlæg med kunstsne, men vi har flere steder med nylonbånd – og DM i Indoorskiing arrangeres i samarbejde med ISGK i Rødovre og SkiArena i Aarhus, som tilbyder skiløb og undervisning på et sådant nylonbånd.
I filmen nedenfor kan du se hvordan bevægelserne på båndet er de samme som dem man bruger i skiløb på sne. Ingen ved rigtig hvor højt niveauet kan blive på båndet, og grænserne udforskes og rykkes netop i disse tider.
Her er en video med seriøs racetræning fra Schweiz.